Aftalt forældreskab definerer vi som, når to – eller flere - voksne mennesker aftaler at blive aktive forældre sammen, uden at det biologiske forældreskab udspringer af et parforhold. Familiekonstellationen er dermed unik ved, at der i de fleste tilfælde vil være et fravær af følelsesmæssig intimitet mellem de biologiske forældre.
Der findes ikke megen viden om aftalte forældreskaber. Vi indhenter løbende erfaringer om området med henblik på at nuancere og kvalificere denne viden.
Vi ser, at der ofte er en forforståelse om, at de forældreprocesser, man kender fra mere kendte familiekonstellationer, kan overføres til aftalt forældreskab. Dette er dog langtfra altid tilfældet. Faktisk kan det, for nogen, bidrage til at gøre forløbet vanskeligere, at man forventer at kunne se sig selv i en sammenligning med eksempelvis kernefamilier, enlige forældre eller skilsmissefamilier. Når man mangler referencerammer og noget at spejle sig i, bliver det ofte vanskeligt at forstå og beskrive, hvad man oplever. Netop dét ser vi som en af de væsentligste udfordringer, når man skal kunne kommunikere om og håndtere de problematikker, der kan opstå i denne familieform.
Begreberne mor og far har en stærk konnotation af kærlighed og tilknytning. Det ligger forsat implicit i "mor og far" at de også er, eller har været, hinandens. I aftalte forældreskaber er det væsentligt at fastholde, at man ER henholdsvis "mor" og "far" – i forhold til barnet. Men hvad er "mor og far" – i forhold til hinanden, uden den på forhånd givne kærlighedsfulde tilknytning. Vi oplever, at der er behov for mere viden om, hvordan man udvikler og plejer "mor og far"-relationen i det aftalte forældreskab.
Det er i dag naturligt, at både moren og faren er fælles om hele graviditeten. Fødselsforberedelser og undersøgelser på hospitalet målrettes i dag begge forældre, ligesom det er helt almindeligt for faren at være ved morens side ved fødslen. Når moren og faren ikke deler den intimitet, der oftest følger med parforholdet, er det dog ikke givet, at man kan være så fælles om det hele. Når intimiteten ikke er til stede, kan moren f.eks. opleve det som grænseoverskridende, at faren vil røre ved maven eller er med til fødslen. Så hvornår er det okay for moren at sige fra, og hvad skal der arbejdes ekstra med, for at give plads til faren i et aftalt forældreskab? Hvis man skal finde sig selv i disse nye roller i et aftalt forældreskab, har man altså brug for mere end de kendte roller, ligesom man har brug for at indstille sig på, at skulle igennem nogle andre veje for at falde på plads.
Relationen mellem forældrene er betydningsfuld at give opmærksomhed. Vi oplever, at der er noget særligt på spil i forældreskabet, som især kommer til udtryk i tiden op til og lige efter fødslen. Det er vanskeligt at forberede sig på, hvad der bliver aktiveret af instinkter, når den ellers så gode ide skal realiseres, og man er i gang med at blive forældre. Her kan der være brug for hjælp til at navigere i, hvordan man håndterer det særegne for lige netop denne familiekonstellation.
Afhængigt af, hvor mange forældre der er involveret, kan denne forældreform indeholde en yderligere kompleksitet af relationer og alliancer, man skal være opmærksom på.